Nova Scarf (min. 3 stk.)
Kære forhandler.
Denne opskrift er særligt til dig som forhandler. Opskriften er tilpasset et printvenligt A4 format og alle links til hjælpevideoer er erstattet med QR-koder (og guide til hvordan QR-koder bruges), så dine kunde får en god oplevelse med strikkeopskriften.
Opskriften bliver send som en PDF-fil og du printer selv det antal opskrifter du køber (minimum 3).
Da jeg er ene mand bag Not Perfect har jeg ikke mulighed for at sende opskriften som print, så jeg håber inderligt at du vil respekterer denne tillidsbasserede aftale og ikke printe flere opskrifter end du køber.
Rigtig god fornøjelse
Rikke // Not Perfect
INTRODUKTION
Nova Scarf strikkes frem og tilbage i retstrik, med en i-cordkant langs tørklædets ene side. Nova Scarf strikkes i tre sekvenser. En sekvens med udtagninger, en midtersekvens og en sekvens med indtagninger.
På YouTube findes en hjælpevideo som introducerer dig til arbejdsgangen. Videoen viser dig, hvordan scarfet er opbygget, og hvordan du starter op, strikker i-cord og omslag. Du kan finde hjælpevideoen ved at søge på Nova Scarf på Youtube eller ved at scanne QR-koden bagerst i opskriften.
STØRRELSE Kort (lang)
LÆNGDE 90 (114) (målt langs i- cordkanten)
BREDDE 10,5 (9,5) cm (målt på det bredeste stykke fra i-cordkanten til hulmønsterkantens spids) OBS –Den lange model ca. 1 cm smallere end den korte model. Dette skyldes at det bredeste stykke af scarfet sidder i nakken når man strikker den korte model, mens det sidder under hagen ved den lange model.
STRIKKEFASTHED 19 masker x 40 rækker i retstrik på pinde 4 mm = 10 x 10 cm
PINDE Rundpind 4 mm (60 eller 80 cm) eller 2 strømpepinde 4 mm
GARN 25 (25) g Mondial 100% cashmere (25 g = 115 m). Hvis du ønsker at strikke dit Nova scarf bredere en opskriften angiver, skal du være opmærksom på at du kan får brug for et ekstra nøgle garn.