Ditte Sweater
Norsk
INTRODUKTION
Ditte Sweater strikkes oppefra og ned og hele arbejdet er strikket rundt på rundpind. Nakken formes med vendepinde og det runde bærestykke formes ved at lave udtagninger før hver enkelt mønstersekvens. Ditte sweater består af i alt 5 forskellige mønstersekvenser som gentages ned over sweaterens krop og ærmer.
Længden på krop og ærmer er bestemt af antallet af sekvenser der strikkes Hvis du ønsker at regulerer længden på din sweater kan du tilføje eller fjerne en sekvens på ærmer eller krop.
STØRRELSE XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
LÆNGDE Krop: 52 (54) 56 (57) 60 (61) 62 cm (målt midt foran under halskanten) Ærmer: 43 (44) 44 (45) 45 (46) 46 cm (målt fra ærmegabet)
OVERVIDDE 95 (99) 105 (110) 116 (124) 134 cm
STØRRELSESGUIDE De angivne mål ovenfor er målene på din sweater. Der skal beregnes et bevægelsesrum på 5 - 15 cm i forhold til dit eget brystmål. Størrelserne svarer omtrent til et brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (100-120) 120-130 cm. Mål dig selv og eventuelt en af dine favorittrøjer inden du går i gang, så du er sikker på, at du strikker den rigtige størrelse.
STRIKKEFASTHED 17 masker x 30 rækker strukturmønster på pinde 4,5 mm = 10 x 10 cm. Der findes diagram til strikkeprøven på side 13. Det er vigtigt, at du laver en strikkeprøve, så du er sikker på, at du har den rigtige strikkefasthed. Strikkeprøven skal vaskes og blokkes før du måler, da strukturmønster retter sig ud efter vask. Derved ændres strikkefastheden.
PINDE Rundpind 4,5 mm (40 og 60 cm samt 80 eller 100 cm) Rundpind 4 mm (40 og 80 eller 100 cm) Strømpepinde 4 mm (eller lang rundpind 4 mm, hvis du anvender magic-loop teknik)
GARNFORSLAG Mulighed 1: 300 (400) 400 (400) 400 (500) 600 g Uldsjæl # 1 fra Uldsjæl (275 m = 100 g) 100 (125) 125 (150) 150 (175) g Brushed lace fra Mohair By Canard (210 m = 25 g) (der strikkes med en tråd af hver kvalitet) Mulighed 2:300 (350) 350 (350) 400 (450) 500 g Økologisk hverdagsuld fra CaMaRose (150 m = 50 g) 125 (125) 125 (150) 150 (175) g Midnatssol fra CaMaRose (200 m = 25 g) (der strikkes med en tråd af hver kvalitet) Mulighed 3: 300 (350) 350 (350) 400 (450) 450 g Finull fra Rauma garn (175 m = 50 g) 100 (125) 125 (150) 150 (175) g Organic Brushed Alpaka fra Kaos Yarn (225 m = 25 g) (der strikkes med en tråd af hver kvalitet)